Cathrine Esmann

Har du brug for hjælp til tekst, kommunikation & strategi?

Med en solid baggrund som både tekstforfatter, strategisk planner og kommunikationsrådgiver kan jeg hjælpe med at omsætte komplekse marketing­udfordringer til enkle kreative kommunikations­løsninger.

Læs mere om, hvad jeg kan hjælpe med.

Kontakt mig, hvis du vil høre, hvad jeg kan gøre for dig!

Ydelser

Kommunikation & konsulentydelser

Forbrugernes valg af brands og produkter er sjældent kun rationelle og bevidste. Tvært imod kan de være utrolig komplekse og irrationelle – fordi de påvirkes af bl.a. kulturelle strømninger, trends, identitet, smag, tid og penge, akutte behov og forestillinger om det gode liv!

Mere viden – mere relevans

Der er et kæmpe potentiale i at interessere sig for den bredere kontekst, som ens brand og produkter indgår i hos forbrugeren. For jo bedre, vi forstår de mange parametre, der spiller ind i forbrugernes valg og præferencer, desto bedre kan vi udvikle og skabe relevans i forhold til dem.

Læs mere om, hvordan jeg arbejder.

Få hjælp til:

Få hjælp til

Brand identitet

Nye teknologier, platforme, partner­skaber og forretnings­modeller er godt i gang med at omforme vores forståelse af kommunikation, markeds­føring og salg.

Måske har det aldrig været vigtigere at arbejde med sit brand og gøre identiteten skarpere, mere autentisk, mere differentieret og mere interessant for forbrugerne!

Vejen til et stærkt brand

God kommunikation bygger på viden, kreativitet og mod. På samarbejde og på en dyb forståelse af bl.a. kategorien, den kulturelle kontekst, konkurrenterne, forbrugerne, og hvordan de kommu­nikerer med hinanden.

Kontakt mig, hvis du vil høre, hvad jeg kan gøre for dit brand.

Få hjælp til

Tekst & storytelling

Selv den bedste brand- og kommunikationsstrategi skaber først rigtig værdi, når den bliver eksekveret. Og eksekveret godt.

Jeg elsker ord, og de er centrale i positioneringen af dit brand og dine produkter i forbrugernes bevidsthed og indkøbskurve. Det handler både om fakta og følelser, SEO og den gode historie. Jeg skriver med fokus på alle disse aspekter.

Ord, der skaber oplevelser

Jeg brænder for at omsætte komplekse mængder af indsigter, ideer, data og budskaber til knivskarpe tekster, som folk får lyst til at læse, og som samtidig skaber både brand værdi, differentiering og forståelse.

Kontakt mig, hvis du vil høre mere.

Få hjælp til

Kommunikations­strategi

Som reklamekøber kan det være tough at tænke på, at flere og flere forbrugere gerne vil undgå reklame.

Men som kommunikationsnørd er det herligt, at man er nødt til at gøre sig umage: Med at forstå sin målgruppe, med at formulere sit budskab, og med at berige i stedet for at forpeste kulturen med sin kommunikation.

Fra kompleksitet til klarhed

Den komplekse medievirkelighed medfører et væld af benspænd for kommerciel kommunikation. Men som bekendt kan den slags jo også bruges kreativt:

Det handler om at skabe ideer og indhold, som folk har lyst til at dele – og ikke delete!

Kontakt mig, hvis du vil høre mere.

Få hjælp til

Forbrugerviden & kategoristudier

Hovedparten af den kommunikation, jeg arbejder med, handler om at få folk til at gøre noget, tænke noget, føle noget … Og min erfaring er, at jo bedre, man forstår sin målgruppe og den verden de lever i, desto bedre bliver man også til at komme i kontakt med dem.

Fra komplekse data til klare indsigter

Har du brug for viden om dine forbrugere, din kategori eller den kulturelle og kommunikations­mæssige kontekst, I indgår i, vil jeg meget gerne hjælpe!

Jeg brænder for at undersøge og forstå komplekse vidensområder – og at formidle essensen af dem på en klar, inspirerende og direkte anvendelig måde.

Mange perspektiver på forbrug

Nogle af de mange temaer, jeg har arbejdet med, er:

Digital kultur, madkultur, sundhed, smag, økologi, convenience, bæredygtighed, retail, foodservice, selvforkælelse, oplevelsesøkonomi, leg og luksus.

Kontakt mig, hvis du vil høre mere.

Få hjælp til

Innovation, inspiration & trends

Selv de klogeste hoveder kan savne nye ideer.

Jeg tror på samarbejde og sparring med folk, som har en anden baggrund og et andet perspektiv end mit eget. Og det er præcis, hvad jeg tilbyder.

Målrettet inspiration giver mest værdi

Jeg kommer med en masse viden, erfaring og indsigt. Og derudover er jeg temmelig god til at lytte.

Derfor er jeg også god til at inspirere målrettet. Så har du brug for input til din udvikling, vil jeg meget gerne hjælpe!

Kontakt mig, hvis du vil høre mere.

Få hjælp til

Kampagner og ideer

Jeg elsker at arbejde helheds­orienteret, med løbende udvikling og hele vejen fra problemformulering til færdig eksekvering. Men jeg indgår også gerne i udvalgte faser af processen og på separate projekter.

Jeg kan fx hjælpe med: Researchopgaver, videns­formidling, tekstudvikling, trendoplæg, kreative briefs og kampagner. Som ekstern hjælp til at drive et udviklingsforløb eller som sparringspartner, der kan sikre overblik og et outside-in-perspektiv på projektet.

Samarbejde og netværk

Jeg arbejder både i netværk, med bureauer og direkte med virksomheder og brands. Mine strategiske samarbejdspartnere tæller bl.a. PR-folk, innovations-konsulenter, researchere, konceptudviklere, digitale eksperter, designere, grafikere og andre selvstændige, som bare inspirerer mig!

Kontakt mig, hvis du vil høre mere.

Hvordan jeg arbejder

KONCEPTkompasset

Uanset om jeg arbejder med opbygningen af et nyt brand, med kampagner, produktudvikling eller content, tager jeg udgangspunkt i data og viden. Fx via min egen kommunikationsmodel, som jeg kalder KONCEPTkompasset.

KONCEPTkompasset sikrer, at positioneringen og kommunikationen altid bygger på aktuelle og relevante indsigter. Og at disse indsigter altid er omsat til en knivskarp, kreativ og enkel værdiposition.

Viden sikrer relevans

Resultatet er ikke bare en mere autentisk og interessant kommunikation, men også en stærkere relevans og differentiering på markedet. Med andre ord: Større værdi for både virksomheden og kunderne!

KONCEPTkompasset

Cases

Vil du se, hvordan jeg bruger KONCEPTkompasset i praksis? Se 3 cases her:

Fødevarer

Fødevarekommunikation og konceptudvikling

Mad er et af de områder, der interesserer mig allermest. Og jeg har arbejdet med fødevarer i næsten alle aspekter: Fx lokal produktion og forædling, foodservice, økologi, emballage, sortiments-strukturer, smag, sundhedsbegreber, sociale koder, convenience og trends.

Viden & erfaring

Ud over personligt at være glad for mad, har jeg gennem min karriere arbejdet med både: Lokale og globale brands; med etablerede fødevarevirksomheder og innovative start-ups; med kommunikation og med indsigts-drevet udvikling af helt nye produktkoncepter. Oven i min solide praktiske erfaring med fødevarekommunikation har jeg desuden en uddannelse som food architect.

Har du brug for hjælp til fx kommunikation, konceptudvikling, forbrugerforståelse eller positionering, vil jeg meget gerne hjælpe!

Kontakt mig, hvis du vil høre mere.

Baggrund

Hvem er jeg?

Efter 25 år som bl.a. tekstforfatter, strategisk planner, senior global communication strategist, researcher, trend­forsker, food architect, forbruger­ekspert og fødevarerådgiver er jeg gået selvstændig.

Hvad jeg brænder for

Min mission er at hjælpe virksomheder og organisationer med at kommunikere mere relevant, interessant, autentisk og differentieret. Med mentalt at mindske afstanden mellem brands og deres brugere.

Jeg tror på, at vejen dertil altid bygger på samarbejde, solid markedsviden, trends og dybe menneskelige, kulturelle og sociale indsigter.

Jeg bygger på erfaring

Kunder, jeg har arbejdet for: Bl.a. Salling Group, Coop, Danish Crown, Odense Marcipan, Carletti, Daloon, Jensens Food, Økologisk Landsforening, Kohberg, Karen Volf, Rahbek, Pickwick, Hjem-IS, Skærtoft Mølle, Økologiske Æg fra Niels & Grete, Ny Lundgård Ismejeri, Nyborggaard, Naturmælk, Urtekram, Unilever og LEGO. 

Samarbejde og netværk

Jeg arbejder både i netværk, med bureauer og direkte med virksomheder og brands. Mine strategiske samarbejdspartnere tæller bl.a. PR-folk, innovations-konsulenter, researchere, konceptudviklere, digitale eksperter, designere, grafikere og andre selvstændige, som bare inspirerer mig!

Kontakt mig, hvis du vil høre mere.

Cathrine Esmann

Mail: Hello@cathrineesmann.dk
Mobil: +45 5151 1288
Adresse: Jeppe Aakjærs Vej 25
8230 Åbyhøj

LinkedIn:

Min profil

 

Foto credits: Find dem her

Foto credits

Tak til fotograferne, som er nævnt i den rækkefølge, de optræder i på min hjemmeside:

Close

Odense Marcipan

Fra juleprodukt til
"det søde køkkens bacon"

Odense Marcipan - KONCEPTkompasset

Close

Økologiske æg fra
Niels & Grete

Fra bulk producent til
personligt premium brand

Niels & Grete - KONCEPTkompasset

Close

Ny Lundgård Ismejeri

Økologisk is som oplevelsesbrand

Ny Lundgård Ismejeri - KONCEPTkompasset